image 1
MIN BAGGRUND

Hvert menneske er unikt og rummer potentialer. De menneskelige lærings- og udviklingsprocesser er min faglige boldbane og min personlige passion.

Lidt om hvem jeg er

Jeg har et holistisk menneskesyn og sætter en ære i at repræsentere stor faglighed, både praktisk og teoretisk. Min mission er, på et professionelt og etisk grundlag, at hjælpe mennesker med at realisere potentialer og skabe positive forandringer i deres liv. Midlet er fokus og indsigt samt blide og effektive metoder.

Med respekt og empati møder jeg dig i forhold til den du er, og den du ønsker at være. Her både støtter, styrker og skubber jeg på, inden for rammerne af et professionelt klient-samarbejde. Min uddannelsesmæssige baggrund er:

  • Exam. NLP Psykoterapeut (4-årig professionel uddannelse)
  • Exam. NLP Master Trained Coach
  • Cert. Hypnoterapeut (både klassiske og moderne hypnoseteknikker)
  • ACT Samtalepartner/Coach (3. generation Kognitiv Adfærdsterapi)
  • Sundhedsprogrammet (holistisk sundhedsprogram fra Health Creation)
  • Positiv Psykologi Vejleder
  • Filosofisk Livsvejleder
  • Civiløkonom med efteruddannelse inden for strategi, ledelse, erhvervspsykologi m.v.
  • Derudover har jeg kurser i bl.a. psykopatologi, stress og Mindfulness m.m.
Jeg har 10 års klinisk erfaring med individuel terapi, gruppeterapi, hypnoterapi m.m. og anvender forskellige værktøjer og processer fra både systemisk NLP, Kognitiv Psykologi, Narrativ terapi, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) m.m.. Via disse værktøjer har jeg hjulpet mange mennesker med bl.a. kriser, sorg, traumer, stress, lavt selvværd, angst, depression, senfølgeskader efter overgreb og vold m.m..

Jeg har erfaring med coaching relateret til mål og ønsker ift. arbejdslivet, nye udfordringer, forfremmelser m.v.

Jeg har været ansat 21 år i det private erhvervsliv, hvor jeg har arbejdet med personale- og projektledelse, HR, IT, kvalitetsstyring, organisations- og medarbejderudvikling, undervisning m.m. Siden 2010 har jeg arbejdet med psykisk sårbare mennesker, bl.a. som konsulent og leder på et kursussted, der tilbød samtaler, undervisning, vejledning, sundhedsprogram, miljøterapi m.m. ifm. aktiverings- og udviklingsforløb. Nu arbejder jeg som psykologifaglig specialist inden for beskæftigelse og rehabilitering målrettet psykisk sårbare, hvor jeg bl.a. forestår mestringsforløb for stress- og depressionsramte samt coacher og støtter.
Arbejdsområder
image
Århus og Sønderborg

Professionel hjælp via psykologiske interventions- metoder, når livet er svært.

image
Århus og Sønderborg

Få realiseret dit potentiale og hjælp til at blive den bedste udgave af dig selv.

image
Århus og Sønderborg

Spændende holistisk sundhedsprogram, når din sundhed trænger til et boost.

image
Århus og Sønderborg

Et særligt samtaleforløb, der styrker din identitet, dine værdier og din livsfilosofi.

image
Århus og Sønderborg

Sammen med ligestillede kan rejsen bliver nemmere og mere inspirerende.

This template downloaded form free website templates